Handelsbetingelser

 

1. BESTILLING

På pilleovn.dk kan du kun bestille varer via vores hjemmeside. Hvis du har forespørgsler til varer som ikke er på siden er du altid mere end velkommen til at kontakte os pr. e-mail eller telefon.

 

Alle priser på websitet er inkl. moms og andre afgifter. Priserne er dagspriser. Der tages forbehold for udsolgte varer o.lign.

 

Når du handler med pilleovn.dk indgås aftalerne på dansk.

 

Der er mulighed for at se tidligere ordrer ved en login mulighed på hjemmesiden.

 

 

2. BETALING

På pilleovn.dk kan der betales med: Dankort, Visa, Visa Electron og MasterCard. Vi leverer IKKE pr. efterkrav!

 

Der opkræves ingen betalingsgebyrer!

 

Betales med betalingskort er du altid sikret mod misbrug. Du har nemlig mulighed for at afvise en betaling, når du modtager din betalingsoversigt. Du har ingen selvrisiko i tilfælde af at dit kort bliver misbrugt i en internet-butik, der benytter SSL (Secure Socket Layer) i sit betalingssystem. Dermed er du bedre sikret end i den fysiske verden, hvor du har en selvrisiko på 1200 kr. når dit dankort misbruges ved brug af pinkoden.

 

Ved betaling med Anyday hæver vi den første betaling, når varen afsendes. Derefter betaler du en månedlig ydelse den sidste hverdag i de næste tre måneder. Denne ydelse afhænger af din ordretotal og betalingsplan. Såfremt du betaler alle rater til tiden, er der nul renter og gebyrer. Hvis du returnerer dit køb, vil din aftale med Anyday automatisk ophøre. Læs mere om vilkår for brug af Anyday her: https://da.anyday.io/terms-conditions/shopper.

 

Data du sender i forbindelse med køb betalt med betalingskort er krypterede (SSL), og det er således kun NETS, der kan læse dem. Hverken pilleovn.dk eller andre har mulighed for at læse dataene.

Beløbet for varerne trækkes først, når varerne afsendes fra pilleovn.dk - der kan aldrig trækkes et større beløb, end det du har godkendt ved købet. Vi kan dog godt regulere beløbet nedad.

 

 

3. FRAGT

Vi leverer pakker i hele Danmark og paller (pilleovne) kun på brofaste øer. Alle bestillinger leveres til faste fragttakster. 

 

 

4A. FORTRYDELSESRET

DU HAR ALTID 14 DAGES FORTRYDELSESRET NÅR DU HANDLER PÅ PILLEOVN.DK.

FORTRYDELSESRETTEN LØBER FRA DEN DAG, HVOR DU HAR MODTAGET DIN VARE.

FORTRYDELSESRETTEN KAN KUN UDNYTTES, HVIS VAREN LEVERES TILBAGE I VÆSENTLIGSTE SAMME STAND OG MÆNGDE. FORTRYDELSESRETTEN BORTFALDER ALTSÅ, HVIS DU BRUGER VAREN PÅ EN MÅDE SOM HELT ÅBENBART FORRINGER SALGSVÆRDIEN VÆSENTLIGT. NÅR FORTRYDELSESRETTEN UDNYTTES SKAL DU SELV BETALE PORTOEN FOR AT SENDE VAREN RETUR.

 

VAREN KAN SENDES TIL:

MCZ Norden ApS
Klamsagervej 29
8230 Åbyhøj

 

DU KAN OGSÅ FORTRYDE VED AT NÆGTE AT MODTAGE VAREN ELLER VED AT AFLEVERE DEN PERSONLIGT PÅ OVENSTÅENDE ADRESSE. SIDST NÆVNTE DOG MOD FORUDGÅENDE AFTALE!

 

NÅR DU FORTRYDER DIT KØB TILBAGEBETALES KØBESUMMEN NATURLIGVIS TIL DIG. DETTE GØRES VED EN OVERFØRELSE TIL DIN BANKKONTO, SÅSNART VI HAR FÅET VAREN RETUR OG KONTROLLERET HVORVIDT DEN LEVER OP TIL REGLERNE FOR FORTRYDELSEN. DET ER DERFOR VIGTIGT AT VI FÅR OPLYST DIT REGISTRERINGS- OG KONTONUMMER, SÅ VI KAN FREMME EKSPEDITIONEN.

 

DET ER IKKE ET KRAV, MEN EKSPEDITIONEN FREMMES OGSÅ, HVIS FYLDESTGØRENDE INFORMATIONER FØLGER PAKKEN - EKSEMPELVIS KOPI AF ORDREBEKRÆFTELSE SAMT KOPI AF EN EVENTUEL FORUDGÅENDE KORRESPONDANCE M.V.

 

BEMÆRK - VI MODTAGER IKKE PAKKER RETUR SENDT TIL OS PR. EFTERKRAV!

 

DET ER ALTID EN GOD IDÉ AT GEMME DEN ORIGINALE EMBALLAGE INDTIL DU HAR FUNDET UD AF HVORVIDT DU VIL BEHOLDE DET KØBTE ELLER EJ. MANGLENDE EMBALLAGEN KAN NEMLIG I VISSE TILFÆLDE BETYDE, AT VARENS SALGSVÆRDI FORRINGES OG DERMED AT FORTRYDELSESRETTEN IKKE KAN UDNYTTES.

 

LÆS EVENTUELT MERE OM DINE RETTIGHEDER SOM FORBRUGER PÅ FORBRUGERSTYRELSENS HJEMMESIDE FORBRUG.DK.

 

 

4B. FORTRYDELSESRET VED KAMPAGNER (TRÆPILLER)

OVENSTÅENDE FORTRYDELSESRET GÆLDER HELE KØBET. FORTRYDES KUN KØBET AF PILLEOVNEN KOSTER TRÆPILLERNE DEN VEJLENDE PRIS.

 

 

5. REKLAMATIONSRET

Når du handler på pilleovn.dk har du selvfølgelig 24 måneders reklamationsret i henhold til Købeloven. Dette betyder, at du enten kan få varen repareret, ombyttet, pengene tilbage eller afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation. Dette betinger selvfølgelig at reklamationen er berettiget, og at manglen ikke er opstået som følge af en fejlagtig brug af produktet eller anden skadeforvoldende adfærd.

 

Der skal reklameres inden rimelig tid efter at du har opdaget manglen ved varen. Hvis der reklameres inden to måneder, vil reklamationen altid være rettidig.

 

Vi refunderer rimelige fragtomkostninger, som du måtte have i forbindelse med returnering af varen, når reklamationen er berettiget.

 

Når du ønsker at reklamere over et produkt skal det indsendes til os på vores adresse:

MCZ Norden ApS
Klamsagervej 29
8230 Åbyhøj

 

Efter forudgående aftale kan du også møde op på ovenstående adresse og foretage din reklamation der.

 

Når du returnerer varen, bedes du vedlægge kopi af fakturaen samt angive på denne kopi eller i et vedlagt brev, hvad fejlen er.

 

Vi modtager ikke pakker retur sendt til os pr. efterkrav eller lignende.

 

Husk altid at sende varen tilbage i forsvarlig emballage, og få en kvittering for afsendelse, således at vi kan tilbagebetale dig dine omkostninger.

 

Læs eventuelt mere om dine rettigheder som forbruger på forbrug.dk.

  

 

6. PERSONDATAPOLITIK

Cookies

En cookie er en betegnelse for det forhold, at en brugers adfærd på et netværk registreres hos brugeren selv (på brugerens harddisk). På den måde ved serveren (fx. et websted) ved brugerens næste besøg, hvem brugeren er.

 

Der lagres ikke personhenførbare oplysninger i en cookie, men snarere oplysninger om brugerens adfærd på et website fx. et indtastet brugernavn i forbindelse med login til en særlig sektion på webstedet. En cookie lagres på brugens harddisk sammen med cachede filer. En cookie er således en tekstfil, der sendes til din browser fra en webserver og lagres på din computers harddisk. Du kan sætte din browser til at informere dig, når du modtager en cookie, eller du kan vælge at slå cookies helt fra.

 

Det eneste disse cookies bruges til er at genkende din PC.
 

Rent teknisk kan Cookies deles op i to typer. Den ene type kaldes Sessioncookies. Sessioncookie er til for at holde styr på, hvad du har lagt i din indkøbskurv, mens du navigerer rundt på hjemmesiden. Sessioncookies gemmes ikke på din PC, men forsvinder når du lukker din web-browser.

 

Der findes en anden type Cookie som kaldes Permanent Cookie og den gemmes som en tekstfil på din PC i ca. en måned. En Permanent Cookie er med til at vores server kan genkende din PC næste gang du logger ind på vores hjemmeside.

 

På pilleovn.dk anvendes cookies altså med det formål at optimere websitet og dets funktionaliteter, og dermed gøre besøget så nemt som muligt for dig.

 

Det er muligt selv at slette disse cookies. I Internet Explorer 5.X og 6.X slettes cookies under menuen Funktioner -> Internetindstillinger -> Slet cookies. Vær opmærksom på at du ved denne manøvre sletter ALLE cookies på computeren!

 

Logstatistik

Logstatistik bruges på pilleovn.dk og betyder, at et statistik-system opsamler information, som kan give et statistisk billede af, hvor mange besøgende et website har haft, hvor de kommer fra, på hvilken del af websitet dette forlades mm.

 

På pilleovn.dk anvendes logstatistik med det formål at optimere websitet og dets funktionaliteter.

  

 

7. DINE PERSONLIGE OPLYSNINGER

For at du kan indgå en aftale med os via websitet skal du lade dig registrere med følgende personlige oplysninger:

 

Navn

Adresse

Telefonnummer

Email-adresse

 

Vi foretager registreringen af dine personoplysninger kun med det formål at kunne levere varen til dig.

 

Personoplysningerne registreres hos pilleovn.dk og opbevares i 5 år, hvorefter oplysningerne slettes.

 

Når der indsamles personoplysninger via vores website, sikrer vi, at det altid sker ved afgivelse af dit udtrykkelige samtykke, således at du er informeret om præcis, hvilke oplysninger der indsamles og hvorfor.

 

Kun ledelsen og betroede medarbejdere hos pilleovn.dk har adgang til de oplysninger, der registreres om dig.

 

Vi opbevarer ikke kundeoplysninger krypteret.

 

Vi transmitterer ikke kundeoplysninger krypteret.

 

Oplysningerne afgivet til pilleovn.dk videregives eller sælges på ingen måde ikke til tredjemand, og vi registrerer ingen personfølsomme oplysninger.

 

Som registreret hos pilleovn.dk, har du altid ret til at gøre indsigelse mod registreringen. Du har også ret til indsigt i hvilke oplysninger, der er registreret om dig. Disse rettigheder har du efter persondataloven og henvendelse i forbindelse hermed rettes til pilleovn.dk via e-mail: info@pilleovn.dk